185 regels
7.0 KiB
HTML
185 regels
7.0 KiB
HTML
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" ?>
|
|
|
|
<html>
|
|
<head>
|
|
<title>Fri software og værktøj</title>
|
|
<meta name="under-construction" content="true" />
|
|
</head>
|
|
<body>
|
|
<h1>Freiheit!</h1>
|
|
<h2>Hvad fri software og værktøj har tilfælles</h2>
|
|
|
|
<div id="introduction">
|
|
|
|
<div class="image">
|
|
<img alt="Stars" src="/graphics/stars-smaller.png" />
|
|
</div>
|
|
|
|
<h2>En sammenligning</h2>
|
|
|
|
<p>
|
|
Fri software giver os grundlæggende friheder, som anden software ikke giver os.
|
|
De fleste har stiltiende vænnet sig til sådanne begrænsninger. Derfor
|
|
tydeliggør først en sammenligning, hvor meget anvendelse af ikke-fri software
|
|
hæmmer os.
|
|
</p>
|
|
|
|
<p>
|
|
Fri software må benyttes som værktøj. Her vil vil udpensle hvilke absurde
|
|
følger det ville have, hvis eksempelvis en skruetrækker kun måtte benyttes på
|
|
lige så begrænset vis, som det er tilfældet med ikke-fri software:
|
|
</p>
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
<ol>
|
|
<!--1--><li>Skruetrækkere ville ikke længere være standardiserede og ville kun
|
|
passe til skruer fra den samme virksomhed.</li>
|
|
<!--2--><li>Skruetrækkerlicenser ville kun tillade løsning af skruer. For at
|
|
stramme skruer, ville man være nødt til at købe dyrere skruetrækkere
|
|
fra samme virksomhed.</li>
|
|
<!--3--><li>Kun én producent ville have tilladelse til at fremstille
|
|
skruetrækkere, da idéen ville være patenteret. Først under en
|
|
kostbar retssag, ville man måske kunne tilkæmpe sig den generelle
|
|
ret til eksempelvis også at benytte skruer sammen med tænger.</li>
|
|
<!--4--><li>Man ville ikke kunne tilpasse en indkøbt skruetrækker til andre
|
|
formål. Eksempelvis ville det være forbudt, at vikle stoftape
|
|
omkring grebet, for at forhindre, at skruetrækkeren glider ud af
|
|
hånden.</li>
|
|
<!--5--><li>Det ville være en forbrydelse, at reparere defekte skruetrækkere
|
|
uden tilladelse fra producenten.</li>
|
|
<!--6--><li>Der ville hele tiden komme nye skruetrækkere og skruer på markedet,
|
|
som ikke fungerer med de gamle modeller. Man ville også være nødt
|
|
til løbende at købe nye skruetrækkere, for at kunne vedligeholde nye
|
|
apparater.</li>
|
|
<!--7--><li>Det ville være strafbart at udleje eller videresælge
|
|
skruetrækkere.</li>
|
|
<!--8--><li>Skrutrækkere ville i det skjulte overvåge os, og de derved
|
|
indsamlede oplysninger ville ubemærket kunne blive videregivet til
|
|
ukendte.</li>
|
|
|
|
</ol>
|
|
|
|
<p>
|
|
Ingen ville anvende skruetrækkere, hvis deres brugbarhed var begrænset på den
|
|
måde. Der er ingen grund til at acceptere sådanne betingelser. Ved
|
|
software lige så vel som ved værktøj. Også inden for it er sådanne friheder
|
|
mulige, som vi finder naturlige ved værktøjer. Frie programmer så som Firefox
|
|
og Libre Office må vi, uden den mindste bekymring, installere overalt. År
|
|
senere er ens data også brugbare med forskellige programmer, da de anvender åbne
|
|
standarder. Når man benytter et GNU/Linux-styresystem, kan koncerner som
|
|
Microsoft og Apple ikke påtvinge os ufordelagtige betingelser.
|
|
</p>
|
|
|
|
<h2>Det er fri software</h2>
|
|
|
|
<ol>
|
|
<li><b>Anvendelse:</b> Man må uden anvendelsesbegrænsninger benytte softwaren, som man ønsker det.</li>
|
|
<li><b>Forståelse:</b> Man må undersøge softwaren og tilpasse den/få den tilpasset til sine behov.</li>
|
|
<li><b>Udbredelse:</b> Man må hjælpe andre og give dem kopier af softwaren.</li>
|
|
<li><b>Forbedring:</b> Man må offentliggøre udgaver, som indeholder ens forbedringer, således at alle kan drage nytte af dem.</li>
|
|
</ol>
|
|
|
|
<p><b>Kun når vi virkelig kan benytte os af disse friheder, er det virkelig fri software.</b></p>
|
|
|
|
<h2>Gratis er ikke det samme som fri</h2>
|
|
|
|
<p>
|
|
Der findes også indskrænket software, der må benyttes omkostningsfrit. Freeware
|
|
hhv. shareware er godt nok gratis, men tilbyder ikke de oven for nævnte friheder.
|
|
Freeware fjerner derfor ikke vores afhængighed af salgsvirksomheder.
|
|
</p>
|
|
|
|
<h2>Fri er ikke det samme som gratis</h2>
|
|
|
|
<p>
|
|
Ofte bliver fri software også solgt. Men dér betaler man ikke for den stadig
|
|
omkostningsfrit tilgængelige software, men derimod for ekstra ydelser så som
|
|
sammensætning af hele softwarepakker (distributioner) eller telefonsupport.
|
|
</p>
|
|
|
|
<p>
|
|
GNU GPL (General Public Licence) er det mest velkendte kendetegn ved fri
|
|
software. Copyleft-tegnet angiver, at afledte værker skal bevare de samme
|
|
friheder, som originalen har.
|
|
</p>
|
|
|
|
<h2>Profitmaksimering ...</h2>
|
|
|
|
<p>
|
|
I mange virksomheder står profitmaksimering over alt andet. Programmer fra
|
|
sådanne virksomheder begrænser os teknisk og retsligt, altid uhæmmet stærkt
|
|
fokuseret på hvad der giver disse virksomheder profit. For trods alt ikke at
|
|
miste kunder, gør de det så svært som muligt, at skifte til alternativer. De
|
|
skjuler målrettet, hvad der sker i deres programmer og forhindrer dermed
|
|
konkurrence såvel som fornuftige retsstatslige kontroller.
|
|
</p>
|
|
|
|
<p>
|
|
Selv om mange skrupelløse programmer, som på grund af deres store udbredelse i
|
|
øjeblikket lader til at være den mest bekvemme valgmulighed, burde vi ikke
|
|
benytte bedre programmer, der slet ikke skjuler, hvad der sker i dem (og med
|
|
vores data)?
|
|
</p>
|
|
|
|
<h2>... eller løsninger</h2>
|
|
|
|
<p>
|
|
Der findes software, som ikke udvikles af profithensyn, men for at løse
|
|
konkrete opgaver. Ingen ville have noget ud af, bevidst at foretage
|
|
begræsninger i disse programmer, ingen forkrøbler dem, for på den måde at
|
|
berige sig. Mange af disse programmer offentliggøres under frie licenser,
|
|
og dermed er de fri software.
|
|
</p>
|
|
|
|
<p>
|
|
I fri software kan man ikke på sigt skjule skadelige eller
|
|
overvågningsfunktioner, da vi alle kan undersøge og ændre dem.
|
|
</p>
|
|
|
|
<p>
|
|
Stadig flere mennesker er trætte af at være begrænsede og overvågede. Frie
|
|
programmer videreudvikles derfor, og derved stiger ikke blot kvaliteten og
|
|
fri softwares mangfoldighed, men også antallet af dem, som benytter
|
|
programmerne.
|
|
</p>
|
|
|
|
<p>
|
|
Nægt blot at blive betragtet som en kilde til penge og at blive hæmmet under
|
|
tvivlsomme påskud: Du bør også foretrække fri software, overalt hvor der er
|
|
mulighed for det!
|
|
</p>
|
|
|
|
<h2>Bogtips</h2>
|
|
|
|
<p>
|
|
Richard M. Stallman startede i begyndelsen af 1980'erne GNU-projektet, med det
|
|
formål at lave et frit styresystem. Han er fri software-bevægelsens gejstlige
|
|
forfader og hans artikler i denne bog, forklarer ikke kun den grundlæggende idé
|
|
bag denne befrielsesbevægelse, men også de mangeartede farer, der kommer fra
|
|
proprietær software.
|
|
</p>
|
|
|
|
<p>
|
|
Bogen kan købes i Free Software Foundations butik samt downloades som en frit
|
|
tilgængelig e-bog i PDF-format.
|
|
</p>
|
|
|
|
<h2>Kilder</h2>
|
|
|
|
<ul>
|
|
|
|
<li>Computere, der er velegnede til fri software: h-node.com/</li>
|
|
<li>Frie styresystemer, som man kan downloade: gnu.org/distros/free-distros.html</li>
|
|
<li>Oversigt over fri software: directory.fsf.org</li>
|
|
<li>Søgemaskine uden opsamling af benyttelsesdata: duckduckgo.com</li>
|
|
<li>Vejkort uden opsamling af benyttelsesdata: openstreetmap.org</li>
|
|
<li>Oplysninger om apparater, der bevidst hæmmer os: defectivebydesign.org</li>
|
|
<li>Generelle oplysninger om fri software: fsfe.org</li>
|
|
|
|
</ul>
|
|
</body>
|
|
|
|
<timestamp>$Date$ $Author$</timestamp>
|
|
</html>
|