76 lines
2.9 KiB
HTML
76 lines
2.9 KiB
HTML
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" ?>
|
||
|
||
<html>
|
||
<version>1</version>
|
||
|
||
<head>
|
||
<title>Hvad er GNU-projektet?</title>
|
||
</head>
|
||
|
||
<body>
|
||
<h1>Hvad er GNU-projektet?</h1>
|
||
|
||
<div id="introduction">
|
||
<div class="image">
|
||
<img src="/graphics/heckert_gnu.small.png" alt="GNU-hoved" />
|
||
</div>
|
||
|
||
<p>
|
||
<a href="http://www.gnu.org">GNU-projektet</a> blev søsat i september
|
||
1983 af Richard M. Stallman, for at skabe et komplet styresystem, som er
|
||
<a href="/freesoftware/freesoftware.html">fri software</a>. Arbejdet med
|
||
softwareudviklingen begynder i januar året efter. I dag har vi flere
|
||
styresystemer, der er fri software, som respekterer brugerne frihed, ved
|
||
at give alle rettighederne til at anvende, udforske, dele og forbedre
|
||
softwaren til alle formål.
|
||
</p>
|
||
|
||
</div>
|
||
|
||
<p>
|
||
Stallman stiftede Free Software Foundation i oktober 1985, som en hjælp
|
||
til de administrative, juridiske og organisatoriske aspekter ved
|
||
GNU-projektet, samt for at sprede brugen af, og viden om, fri software.
|
||
GNU-projektets primære licenser er
|
||
<a href="http://www.gnu.org/licenses/gpl.html">GNU General Public License (GPL)</a>
|
||
og <a href="http://www.gnu.org/licenses/lgpl.html">GNU Lesser General Public License</a>
|
||
(LGPL, oprindelig kaldet GNU Library General Public License). I årenes
|
||
løb har de etableret sig som de mest udbredte licenser til fri software.
|
||
</p>
|
||
|
||
<p>
|
||
GNU-projektet består talrige mindre underprojekter, der vedligeholdes af
|
||
frivillige, virksomheder, eller kombinationer af de to. Disse
|
||
underprojekter kaldes også <q>GNU-projekter</q> eller <q>GNU-pakker.</q>
|
||
</p>
|
||
|
||
<p>
|
||
GNU-projektets navn stammer fra det rekursive akronym <q>GNU's Not
|
||
Unix</q> (<q>GNU er ikke Unix</q>). Unix var et meget populært
|
||
styresystem i 1980'erne, hvorfor Stallman designede GNU til at være
|
||
overvejende kompatibelt med Unix, så det ikke ville være svært for folk
|
||
at skifte til GNU. Navnet symbolisere, at GNU tog ved lære af Unix'
|
||
tekniske design, men gør samtidig også opmærksom på det væsentlige faktum,
|
||
at de ellers ikke har noget med hinanden at gøre. I modsætning til Unix,
|
||
er GNU fri software.
|
||
</p>
|
||
|
||
<p>
|
||
Da GNU er Unix-lignende, er det modulært opbygget. Det betyder at
|
||
tredjepartskomponenter kan føjes til GNU. I dag er det meget almindeligt,
|
||
at anvende tredjepartskernen ved navn Linux sammen med GNU-systemer.
|
||
Mange bruger navnet <q>Linux</q> for denne variant af GNU, men dermed
|
||
hører folk ikke om GNU-projektet og dets mål med softwarefrihed. FSFE
|
||
beder folk om at anvende udtrykket <q>GNU/Linux</q> eller
|
||
<q>GNU+Linux</q>, når de refererer til sådanne systemer.
|
||
</p>
|
||
|
||
</body>
|
||
</html>
|
||
<!--
|
||
Local Variables: ***
|
||
mode: xml ***
|
||
End: ***
|
||
-->
|
||
|