Source files of fsfe.org, pdfreaders.org, freeyourandroid.org, ilovefs.org, drm.info, and test.fsfe.org. Contribute: https://fsfe.org/contribute/web/ https://fsfe.org
You can not select more than 25 topics Topics must start with a letter or number, can include dashes ('-') and can be up to 35 characters long.

tools-and-freesoftware.da.xhtml 7.0KB

123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839404142434445464748495051525354555657585960616263646566676869707172737475767778798081828384858687888990919293949596979899100101102103104105106107108109110111112113114115116117118119120121122123124125126127128129130131132133134135136137138139140141142143144145146147148149150151152153154155156157158159160161162163164165166167168169170171172173174175176177178179180181182183184
  1. <?xml version="1.0" encoding="UTF-8" ?>
  2. <html>
  3. <head>
  4. <title>Fri software og værktøj</title>
  5. <meta name="under-construction" content="true" />
  6. </head>
  7. <body>
  8. <h1>Freiheit!</h1>
  9. <h2>Hvad fri software og værktøj har tilfælles</h2>
  10. <div id="introduction">
  11. <div class="image">
  12. <img alt="Stars" src="/graphics/stars-smaller.png" />
  13. </div>
  14. <h2>En sammenligning</h2>
  15. <p>
  16. Fri software giver os grundlæggende friheder, som anden software ikke giver os.
  17. De fleste har stiltiende vænnet sig til sådanne begrænsninger. Derfor
  18. tydeliggør først en sammenligning, hvor meget anvendelse af ikke-fri software
  19. hæmmer os.
  20. </p>
  21. <p>
  22. Fri software må benyttes som værktøj. Her vil vil udpensle hvilke absurde
  23. følger det ville have, hvis eksempelvis en skruetrækker kun måtte benyttes på
  24. lige så begrænset vis, som det er tilfældet med ikke-fri software:
  25. </p>
  26. </div>
  27. <ol>
  28. <!--1--><li>Skruetrækkere ville ikke længere være standardiserede og ville kun
  29. passe til skruer fra den samme virksomhed.</li>
  30. <!--2--><li>Skruetrækkerlicenser ville kun tillade løsning af skruer. For at
  31. stramme skruer, ville man være nødt til at købe dyrere skruetrækkere
  32. fra samme virksomhed.</li>
  33. <!--3--><li>Kun én producent ville have tilladelse til at fremstille
  34. skruetrækkere, da idéen ville være patenteret. Først under en
  35. kostbar retssag, ville man måske kunne tilkæmpe sig den generelle
  36. ret til eksempelvis også at benytte skruer sammen med tænger.</li>
  37. <!--4--><li>Man ville ikke kunne tilpasse en indkøbt skruetrækker til andre
  38. formål. Eksempelvis ville det være forbudt, at vikle stoftape
  39. omkring grebet, for at forhindre, at skruetrækkeren glider ud af
  40. hånden.</li>
  41. <!--5--><li>Det ville være en forbrydelse, at reparere defekte skruetrækkere
  42. uden tilladelse fra producenten.</li>
  43. <!--6--><li>Der ville hele tiden komme nye skruetrækkere og skruer på markedet,
  44. som ikke fungerer med de gamle modeller. Man ville også være nødt
  45. til løbende at købe nye skruetrækkere, for at kunne vedligeholde nye
  46. apparater.</li>
  47. <!--7--><li>Det ville være strafbart at udleje eller videresælge
  48. skruetrækkere.</li>
  49. <!--8--><li>Skrutrækkere ville i det skjulte overvåge os, og de derved
  50. indsamlede oplysninger ville ubemærket kunne blive videregivet til
  51. ukendte.</li>
  52. </ol>
  53. <p>
  54. Ingen ville anvende skruetrækkere, hvis deres brugbarhed var begrænset på den
  55. måde. Der er ingen grund til at acceptere sådanne betingelser. Ved
  56. software lige så vel som ved værktøj. Også inden for it er sådanne friheder
  57. mulige, som vi finder naturlige ved værktøjer. Frie programmer så som Firefox
  58. og Libre Office må vi, uden den mindste bekymring, installere overalt. År
  59. senere er ens data også brugbare med forskellige programmer, da de anvender åbne
  60. standarder. Når man benytter et GNU/Linux-styresystem, kan koncerner som
  61. Microsoft og Apple ikke påtvinge os ufordelagtige betingelser.
  62. </p>
  63. <h2>Det er fri software</h2>
  64. <ol>
  65. <li><b>Anvendelse:</b> Man må uden anvendelsesbegrænsninger benytte softwaren, som man ønsker det.</li>
  66. <li><b>Forståelse:</b> Man må undersøge softwaren og tilpasse den/få den tilpasset til sine behov.</li>
  67. <li><b>Udbredelse:</b> Man må hjælpe andre og give dem kopier af softwaren.</li>
  68. <li><b>Forbedring:</b> Man må offentliggøre udgaver, som indeholder ens forbedringer, således at alle kan drage nytte af dem.</li>
  69. </ol>
  70. <p><b>Kun når vi virkelig kan benytte os af disse friheder, er det virkelig fri software.</b></p>
  71. <h2>Gratis er ikke det samme som fri</h2>
  72. <p>
  73. Der findes også indskrænket software, der må benyttes omkostningsfrit. Freeware
  74. hhv. shareware er godt nok gratis, men tilbyder ikke de oven for nævnte friheder.
  75. Freeware fjerner derfor ikke vores afhængighed af salgsvirksomheder.
  76. </p>
  77. <h2>Fri er ikke det samme som gratis</h2>
  78. <p>
  79. Ofte bliver fri software også solgt. Men dér betaler man ikke for den stadig
  80. omkostningsfrit tilgængelige software, men derimod for ekstra ydelser så som
  81. sammensætning af hele softwarepakker (distributioner) eller telefonsupport.
  82. </p>
  83. <p>
  84. GNU GPL (General Public Licence) er det mest velkendte kendetegn ved fri
  85. software. Copyleft-tegnet angiver, at afledte værker skal bevare de samme
  86. friheder, som originalen har.
  87. </p>
  88. <h2>Profitmaksimering ...</h2>
  89. <p>
  90. I mange virksomheder står profitmaksimering over alt andet. Programmer fra
  91. sådanne virksomheder begrænser os teknisk og retsligt, altid uhæmmet stærkt
  92. fokuseret på hvad der giver disse virksomheder profit. For trods alt ikke at
  93. miste kunder, gør de det så svært som muligt, at skifte til alternativer. De
  94. skjuler målrettet, hvad der sker i deres programmer og forhindrer dermed
  95. konkurrence såvel som fornuftige retsstatslige kontroller.
  96. </p>
  97. <p>
  98. Selv om mange skrupelløse programmer, som på grund af deres store udbredelse i
  99. øjeblikket lader til at være den mest bekvemme valgmulighed, burde vi ikke
  100. benytte bedre programmer, der slet ikke skjuler, hvad der sker i dem (og med
  101. vores data)?
  102. </p>
  103. <h2>... eller løsninger</h2>
  104. <p>
  105. Der findes software, som ikke udvikles af profithensyn, men for at løse
  106. konkrete opgaver. Ingen ville have noget ud af, bevidst at foretage
  107. begræsninger i disse programmer, ingen forkrøbler dem, for på den måde at
  108. berige sig. Mange af disse programmer offentliggøres under frie licenser,
  109. og dermed er de fri software.
  110. </p>
  111. <p>
  112. I fri software kan man ikke på sigt skjule skadelige eller
  113. overvågningsfunktioner, da vi alle kan undersøge og ændre dem.
  114. </p>
  115. <p>
  116. Stadig flere mennesker er trætte af at være begrænsede og overvågede. Frie
  117. programmer videreudvikles derfor, og derved stiger ikke blot kvaliteten og
  118. fri softwares mangfoldighed, men også antallet af dem, som benytter
  119. programmerne.
  120. </p>
  121. <p>
  122. Nægt blot at blive betragtet som en kilde til penge og at blive hæmmet under
  123. tvivlsomme påskud: Du bør også foretrække fri software, overalt hvor der er
  124. mulighed for det!
  125. </p>
  126. <h2>Bogtips</h2>
  127. <p>
  128. Richard M. Stallman startede i begyndelsen af 1980'erne GNU-projektet, med det
  129. formål at lave et frit styresystem. Han er fri software-bevægelsens gejstlige
  130. forfader og hans artikler i denne bog, forklarer ikke kun den grundlæggende idé
  131. bag denne befrielsesbevægelse, men også de mangeartede farer, der kommer fra
  132. proprietær software.
  133. </p>
  134. <p>
  135. Bogen kan købes i Free Software Foundations butik samt downloades som en frit
  136. tilgængelig e-bog i PDF-format.
  137. </p>
  138. <h2>Kilder</h2>
  139. <ul>
  140. <li>Computere, der er velegnede til fri software: h-node.com/</li>
  141. <li>Frie styresystemer, som man kan downloade: gnu.org/distros/free-distros.html</li>
  142. <li>Oversigt over fri software: directory.fsf.org</li>
  143. <li>Søgemaskine uden opsamling af benyttelsesdata: duckduckgo.com</li>
  144. <li>Vejkort uden opsamling af benyttelsesdata: openstreetmap.org</li>
  145. <li>Oplysninger om apparater, der bevidst hæmmer os: defectivebydesign.org</li>
  146. <li>Generelle oplysninger om fri software: fsfe.org</li>
  147. </ul>
  148. </body>
  149. <timestamp>$Date$ $Author$</timestamp>
  150. </html>