Source files of fsfe.org, pdfreaders.org, freeyourandroid.org, ilovefs.org, drm.info, and test.fsfe.org. Contribute: https://fsfe.org/contribute/web/ https://fsfe.org
You can not select more than 25 topics Topics must start with a letter or number, can include dashes ('-') and can be up to 35 characters long.

gnuproject.da.xhtml 3.0KB

1234567891011121314151617181920212223242526272829303132333435363738394041424344454647484950515253545556575859606162636465666768697071727374
  1. <?xml version="1.0" encoding="UTF-8" ?>
  2. <html>
  3. <head>
  4. <title>FSFE - Hvad er GNU-projektet?</title>
  5. </head>
  6. <body>
  7. <h1>Hvad er GNU-projektet?</h1>
  8. <div id="introduction">
  9. <div class="image">
  10. <img src="/graphics/heckert_gnu.small.png" alt="GNU-hoved" />
  11. </div>
  12. <p>
  13. <a href="http://www.gnu.org">GNU-projektet</a> blev søsat i september
  14. 1983 af Richard M. Stallman, for at skabe et komplet styresystem, som er
  15. <a href="/documents/freesoftware.html">fri software</a>. Arbejdet med
  16. softwareudviklingen begynder i januar året efter. I dag har vi flere
  17. styresystemer, der er fri software, som respekterer brugerne frihed, ved
  18. at give alle rettighederne til at anvende, udforske, dele og forbedre
  19. softwaren til alle formål.
  20. </p>
  21. </div>
  22. <p>
  23. Stallman stiftede Free Software Foundation i oktober 1985, som en hjælp
  24. til de administrative, juridiske og organisatoriske aspekter ved
  25. GNU-projektet, samt for at sprede brugen af, og viden om, fri software.
  26. GNU-projektets primære licenser er
  27. <a href="http://www.gnu.org/licenses/gpl.html">GNU General Public License (GPL)</a>
  28. og <a href="http://www.gnu.org/licenses/lgpl.html">GNU Lesser General Public License</a>
  29. (LGPL, oprindelig kaldet GNU Library General Public License). I årenes
  30. løb har de etableret sig som de mest udbredte licenser til fri software.
  31. </p>
  32. <p>
  33. GNU-projektet består talrige mindre underprojekter, der vedligeholdes af
  34. frivillige, virksomheder, eller kombinationer af de to. Disse
  35. underprojekter kaldes også <q>GNU-projekter</q> eller <q>GNU-pakker.</q>
  36. </p>
  37. <p>
  38. GNU-projektets navn stammer fra det rekursive akronym <q>GNU's Not
  39. Unix</q> (<q>GNU er ikke Unix</q>). Unix var et meget populært
  40. styresystem i 1980'erne, hvorfor Stallman designede GNU til at være
  41. overvejende kompatibelt med Unix, så det ikke ville være svært for folk
  42. at skifte til GNU. Navnet symbolisere, at GNU tog ved lære af Unix'
  43. tekniske design, men gør samtidig også opmærksom på det væsentlige faktum,
  44. at de ellers ikke har noget med hinanden at gøre. I modsætning til Unix,
  45. er GNU fri software.
  46. </p>
  47. <p>
  48. Da GNU er Unix-lignende, er det modulært opbygget. Det betyder at
  49. tredjepartskomponenter kan føjes til GNU. I dag er det meget almindeligt,
  50. at anvende tredjepartskernen ved navn Linux sammen med GNU-systemer.
  51. Mange bruger navnet <q>Linux</q> for denne variant af GNU, men dermed
  52. hører folk ikke om GNU-projektet og dets mål med softwarefrihed. FSFE
  53. beder folk om at anvende udtrykket <q>GNU/Linux</q> eller
  54. <q>GNU+Linux</q>, når de refererer til sådanne systemer.
  55. </p>
  56. </body>
  57. <timestamp>$Date: 2009-07-09 10:06:27 +0200 (Thu, 09 Jul 2009) $ $Author: gollo $</timestamp>
  58. </html>
  59. <!--
  60. Local Variables: ***
  61. mode: xml ***
  62. End: ***
  63. -->