change encoding to UTF-8 of all relevant files which are no outdated translations
This commit is contained in:
@@ -1,4 +1,4 @@
|
||||
<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1" ?>
|
||||
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" ?>
|
||||
|
||||
<html>
|
||||
<head>
|
||||
@@ -14,53 +14,53 @@
|
||||
</div>
|
||||
|
||||
<p>
|
||||
<a href="http://www.gnu.org">GNU-projektet</a> blev søsat i september
|
||||
<a href="http://www.gnu.org">GNU-projektet</a> blev søsat i september
|
||||
1983 af Richard M. Stallman, for at skabe et komplet styresystem, som er
|
||||
<a href="/documents/freesoftware.html">fri software</a>. Arbejdet med
|
||||
softwareudviklingen begynder i januar året efter. I dag har vi flere
|
||||
softwareudviklingen begynder i januar året efter. I dag har vi flere
|
||||
styresystemer, der er fri software, som respekterer brugerne frihed, ved
|
||||
at give alle rettighederne til at anvende, udforske, dele og forbedre
|
||||
softwaren til alle formål.
|
||||
softwaren til alle formål.
|
||||
</p>
|
||||
|
||||
</div>
|
||||
|
||||
<p>
|
||||
Stallman stiftede Free Software Foundation i oktober 1985, som en hjælp
|
||||
Stallman stiftede Free Software Foundation i oktober 1985, som en hjælp
|
||||
til de administrative, juridiske og organisatoriske aspekter ved
|
||||
GNU-projektet, samt for at sprede brugen af, og viden om, fri software.
|
||||
GNU-projektets primære licenser er
|
||||
GNU-projektets primære licenser er
|
||||
<a href="http://www.gnu.org/licenses/gpl.html">GNU General Public License (GPL)</a>
|
||||
og <a href="http://www.gnu.org/licenses/lgpl.html">GNU Lesser General Public License</a>
|
||||
(LGPL, oprindelig kaldet GNU Library General Public License). I årenes
|
||||
løb har de etableret sig som de mest udbredte licenser til fri software.
|
||||
(LGPL, oprindelig kaldet GNU Library General Public License). I årenes
|
||||
løb har de etableret sig som de mest udbredte licenser til fri software.
|
||||
</p>
|
||||
|
||||
<p>
|
||||
GNU-projektet består talrige mindre underprojekter, der vedligeholdes af
|
||||
GNU-projektet består talrige mindre underprojekter, der vedligeholdes af
|
||||
frivillige, virksomheder, eller kombinationer af de to. Disse
|
||||
underprojekter kaldes også <q>GNU-projekter</q> eller <q>GNU-pakker.</q>
|
||||
underprojekter kaldes også <q>GNU-projekter</q> eller <q>GNU-pakker.</q>
|
||||
</p>
|
||||
|
||||
<p>
|
||||
GNU-projektets navn stammer fra det rekursive akronym <q>GNU's Not
|
||||
Unix</q> (<q>GNU er ikke Unix</q>). Unix var et meget populært
|
||||
styresystem i 1980'erne, hvorfor Stallman designede GNU til at være
|
||||
overvejende kompatibelt med Unix, så det ikke ville være svært for folk
|
||||
at skifte til GNU. Navnet symbolisere, at GNU tog ved lære af Unix'
|
||||
tekniske design, men gør samtidig også opmærksom på det væsentlige faktum,
|
||||
at de ellers ikke har noget med hinanden at gøre. I modsætning til Unix,
|
||||
Unix</q> (<q>GNU er ikke Unix</q>). Unix var et meget populært
|
||||
styresystem i 1980'erne, hvorfor Stallman designede GNU til at være
|
||||
overvejende kompatibelt med Unix, så det ikke ville være svært for folk
|
||||
at skifte til GNU. Navnet symbolisere, at GNU tog ved lære af Unix'
|
||||
tekniske design, men gør samtidig også opmærksom på det væsentlige faktum,
|
||||
at de ellers ikke har noget med hinanden at gøre. I modsætning til Unix,
|
||||
er GNU fri software.
|
||||
</p>
|
||||
|
||||
<p>
|
||||
Da GNU er Unix-lignende, er det modulært opbygget. Det betyder at
|
||||
tredjepartskomponenter kan føjes til GNU. I dag er det meget almindeligt,
|
||||
Da GNU er Unix-lignende, er det modulært opbygget. Det betyder at
|
||||
tredjepartskomponenter kan føjes til GNU. I dag er det meget almindeligt,
|
||||
at anvende tredjepartskernen ved navn Linux sammen med GNU-systemer.
|
||||
Mange bruger navnet <q>Linux</q> for denne variant af GNU, men dermed
|
||||
hører folk ikke om GNU-projektet og dets mål med softwarefrihed. FSFE
|
||||
hører folk ikke om GNU-projektet og dets mål med softwarefrihed. FSFE
|
||||
beder folk om at anvende udtrykket <q>GNU/Linux</q> eller
|
||||
<q>GNU+Linux</q>, når de refererer til sådanne systemer.
|
||||
<q>GNU+Linux</q>, når de refererer til sådanne systemer.
|
||||
</p>
|
||||
|
||||
</body>
|
||||
|
||||
@@ -1,4 +1,4 @@
|
||||
<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1" ?>
|
||||
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" ?>
|
||||
|
||||
<html>
|
||||
<head>
|
||||
@@ -12,46 +12,46 @@
|
||||
<img src="/graphics/heckert_gnu.small.png" alt="GNU head" />
|
||||
</div>
|
||||
<p>
|
||||
Le <a href="http://www.gnu.org">Projet GNU</a> a été démarré en septembre 1983 par Richard M.
|
||||
Stallman afin de créer un système d'exploitation complet
|
||||
utilisant du <a href="/documents/freesoftware.html">logiciel libre</a>. Le développement du logiciel a débuté
|
||||
en janvier de l'année suivante. De nos jours, il existe plusieurs systèmes d'exploitation libres qui respectent les libertés des utilisateurs en donnant à tout le monde le droit d'utiliser, étudier, partager, et améliorer le logiciel.
|
||||
Le <a href="http://www.gnu.org">Projet GNU</a> a été démarré en septembre 1983 par Richard M.
|
||||
Stallman afin de créer un système d'exploitation complet
|
||||
utilisant du <a href="/documents/freesoftware.html">logiciel libre</a>. Le développement du logiciel a débuté
|
||||
en janvier de l'année suivante. De nos jours, il existe plusieurs systèmes d'exploitation libres qui respectent les libertés des utilisateurs en donnant à tout le monde le droit d'utiliser, étudier, partager, et améliorer le logiciel.
|
||||
</p>
|
||||
</div>
|
||||
<p>
|
||||
Stallman fonda la "Free Software Foundation" en octobre 1985 pour gérer
|
||||
Stallman fonda la "Free Software Foundation" en octobre 1985 pour gérer
|
||||
les aspects administratifs, juridiques et organisationnels du Projet GNU et
|
||||
pour développer l'utilisation et la connaissance du Logiciel Libre.
|
||||
pour développer l'utilisation et la connaissance du Logiciel Libre.
|
||||
Les principales licences issues du projet GNU sont la Licence Publique
|
||||
Générale GNU (GPL) et la Licence Publique Générale GNU Restreinte (LGPL
|
||||
nommée à l'origine Licence Publique Générale de Librairie). Au fil des ans,
|
||||
elles sont devenues les licences de Logiciel Libre les plus utilisées.
|
||||
Générale GNU (GPL) et la Licence Publique Générale GNU Restreinte (LGPL
|
||||
nommée à l'origine Licence Publique Générale de Librairie). Au fil des ans,
|
||||
elles sont devenues les licences de Logiciel Libre les plus utilisées.
|
||||
</p>
|
||||
|
||||
<p>
|
||||
Le Projet GNU consiste en de nombreux sous-projets maintenus
|
||||
par des volontaires, des sociétés ou une combinaison des deux. Ces sous-projets
|
||||
sont appelés "Projets GNU" ou "paquets GNU" ("GNU packages" en anglais).
|
||||
par des volontaires, des sociétés ou une combinaison des deux. Ces sous-projets
|
||||
sont appelés "Projets GNU" ou "paquets GNU" ("GNU packages" en anglais).
|
||||
</p>
|
||||
|
||||
<p>
|
||||
Le nom du Projet GNU provient d'un acronyme récursif "GNU is Not UNIX"
|
||||
("GNU ce n'est pas UNIX"). UNIX était un système d'exploitation très répandu
|
||||
dans les années 80, pour cette raison Stallman a conçu GNU pour de sorte qu'il soit
|
||||
très compatible avec UNIX pour permettre une migration aisée vers GNU. Ce nom permet
|
||||
de reconnaître que GNU a appris de la conception technique UNIX, mais il met également
|
||||
en avant que ces deux systèmes n'ont pas de liens de parenté. A l'inverse d'UNIX, GNU
|
||||
Le nom du Projet GNU provient d'un acronyme récursif "GNU is Not UNIX"
|
||||
("GNU ce n'est pas UNIX"). UNIX était un système d'exploitation très répandu
|
||||
dans les années 80, pour cette raison Stallman a conçu GNU pour de sorte qu'il soit
|
||||
très compatible avec UNIX pour permettre une migration aisée vers GNU. Ce nom permet
|
||||
de reconnaître que GNU a appris de la conception technique UNIX, mais il met également
|
||||
en avant que ces deux systèmes n'ont pas de liens de parenté. A l'inverse d'UNIX, GNU
|
||||
est un Logiciel Libre.
|
||||
</p>
|
||||
|
||||
<p>
|
||||
Etant un système de type UNIX, GNU est de conception modulaire. Ce qui signifie que
|
||||
des modules tiers peuvent être adjoints à GNU. Aujourd'hui, il est d'usage courant
|
||||
d'utiliser avec les systèmes GNU le noyau appelé Linux, qui est un module tiers. De
|
||||
Etant un système de type UNIX, GNU est de conception modulaire. Ce qui signifie que
|
||||
des modules tiers peuvent être adjoints à GNU. Aujourd'hui, il est d'usage courant
|
||||
d'utiliser avec les systèmes GNU le noyau appelé Linux, qui est un module tiers. De
|
||||
nombreuses personnes utilisent le terme "Linux" pour cette variante de GNU, cela a pour
|
||||
conséquences d'empêcher d'entendre parler du projet GNU et de son projet de liberté du
|
||||
logiciel. La FSFE a demandé à ce que soit utilisé les termes "GNU/Linux" ou "GNU+Linux"
|
||||
lorsqu'il est fait référence a un tel système.
|
||||
conséquences d'empêcher d'entendre parler du projet GNU et de son projet de liberté du
|
||||
logiciel. La FSFE a demandé à ce que soit utilisé les termes "GNU/Linux" ou "GNU+Linux"
|
||||
lorsqu'il est fait référence a un tel système.
|
||||
</p>
|
||||
|
||||
</body>
|
||||
|
||||
Reference in New Issue
Block a user